18 tips til at blive bikiniklar
1 Kropsholdning
Tænk på din kropsholdning. Der findes ikke noget værre end en slasket kropsholding, som både får dig til at se ældre og tykkere ud. En god kropsholdning forandrer dit udseende hurtigt og nemt, og får dig til at se tyndere ud i din bikini. Ret ryggen, brystet frem og skuldrene tilbage. Fordel vægten ligeligt på begge hofter, og du tager dig ud fra din bedste side.
2 Træn mere
4 uger før strandsæsonen starter, skal du skrue op for træningsintensiteten, så kroppen bliver lækker og trimmet at se på. Dyrk noget mere cardio-træning, og gerne med intervaller, så fedtprocenten kommer ned, og du får en mere tonet og lækker krop. Glem ikke styrketræningen, som får musklerne til at se rigtig pæne ud. Vær fysisk aktiv hver dag, på den ene eller anden måde.
3 Lav armbøjninger for en tonet overkrop
Armbøjninger er en af de bedste ting du kan lave, for at få en stærk og tonet overkrop. Du bruger mange muskler på samme tid, og sparer derved en masse tid. Du træner både biceps, triceps, mavemuskler, skuldre, ryg og baller. Armbøjninger kan laves overalt, så gør det gerne mange gange dagligt, både tricipsarmbøjninger og brystarmbøjninger.
Lav min. 3 sæt hver gang. Start oppe på tæerne, og når du ikke kan lave flere, fortsætter du på knæene. Kroppen bliver hurtig stærkere, så pres dig selv, og resultaterne vil hurtig skinne igennem.
4 Lav squats og lunges for en god røv
Squats og lunges kan laves med og uden vægte. Jo stærkere du er i dine baller og lår, jo mere vægt skal du have på. Er du ikke vant til styrketræning, kan disse øvelser med fordel laves kun med din egen kropsvægt. Lav så mange gentagelser som muligt, og gentag øvelsen min. 3 gange dagligt. Husk at spænde op i maven, så du beskytter lænden, og husk at vægten ved lunges skal være på den forreste fod, så du træner dine baller bedst muligt.
5 Lav bent over row for toning af ryg, skulder, tricips og bicips
Bent over row træner en række af muskler samtidig. Bent over row laves med en vægtstang. Stå med skulderbreddes afstand mellem benene, hold stangen med skulderbreddes afstand mellem hænderne og tommeltotterne nedad. Bøj dig forover med ret ryg og let bøjede knæ, og træk stangen op til navlen og ned igen. Vend hænderne om og lav samme øvelse, så du træner dine bicips. Wide row hvor hænderne flyttes så langt ud som muligt, og vægtstangen løftes op til de øverste ribben. Lav min. 3 sæt af hver øvelse.
6 Lav dødløft for toning af ryg, baller og lår
Dødløft toner ryggen, ballerne og lårene. Dødløft laves med en vægtstang. Stå med skulderbreddes afstand mellem benene, og skulderbreddes afstand mellem hænderne, og tommeltotterne nedad. Vægtstangen føres ned langs lårene med ryggen ret, ned til knæene og op igen. Lav så mange gentagelser som muligt, og gentag øvelsen tre gange.
7 Dyrk pilates
Pilates styrker hele kernen på din krop, altså din ryg og mavemuskler. Du får en mere markeret krop, dvs. talje, flad mave, bredere skuldre, god numse og tonede lår. Pilates er meget skånsom for kroppen, så kan udføres af alle.
8 Skær ned på kalorierne
Du har måske prøvet det! At lave mavebøjninger i timevis dagligt uden visuelle resultater, og maven er der stadig. Det er fordi du skal skære ned på dit kalorieindtag, og spise flere grøntsager. Skær ned på kulhydraterne, op for proteiner og grøntsager, og resultatet kommer hurtigt. Skift dine kulhydrater ud med fuldkornsprodukterne, og prøv om du helt kan undgå at spise kulhydrater til din aftensmad. Kulhydrater bliver lagret som fedt, når de ikke forbrændes, og du kan jo spørge dig selv om, hvor fysisk aktiv du er efter aftensmaden. Skær ned på dine portionsstørrelser. Man skal ikke spise indtil man er mæt, men indtil man er tilfreds.
9 Spis mere magert protein
Fødevarer der har et meget højt fiber- eller proteinindhold bremser fordøjelsesprocessen, så du føler dig mæt i længere tid. Det gør at du spiser mindre, og derved spiser færre kalorier. Det betyder dog ikke, at du bare kan spise løs af proteiner, da de også vil blive lagret som fedt, hvis du spiser for mange, men det betyder, at du føler dig mæt i længere tid med færre kalorier end ellers.
10 Vælg dine salater med omhu
Sommer er synonym med salater, men der er stor forskel på, hvor mange kalorier der er i en salat. Mange tror fejlagtig, at alle salater er sunde, fordi det er jo salat. Sådan hænger det ikke sammen, og du kan sagtens lave en salat med dressing, der feder mere end en cheeseburger, så vær forsigtig. Undgå dressinger, croutoner, ost og bacon. Vælg salater med rigtige grøntsager, som spinat, peberfrugter, gullerødder, rødbeder, asparges, tomater og kål. Hvis du absolut skal lave en dressing, så lav den på olivenolie.
11 Undgå oppustethed, spis mere fiber
Udover at fibre giver en ufattelig god mæthedsfornemmelse, forhindrer de også forstoppelse og oppustedhed. Man ser ikke helt så smart ud i bikini, hvis maven ligner en spærreballon, og man ligner en der er gravid i 6. måned. En fiberrig kost, giver en flad og glad mave. Hvis din mave ikke er vant til at spise en fiberrig kost, skal du i starten passe på med bønner og broccoli, som i første omgang kan gøre ondt værre. Gode kilder til en fiberrig kost er fuldkornsprodukter, grøntsager og frugter.
12 Undgå oppustethed, spis mindre salt
Udover at salt er rigtig usundt, og vi i forvejen får rigeligt gennem de almindelige fødevarer vi spiser, kan det også få dig til at ligne en spærreballon, som kan vare ved i flere dage. Det er ikke ligefrem det vi ønsker, når bikinien skal vises frem på stranden vel? Spis friske fødevarer, undgå konserves og forarbejdede fødevarer, som alle har et højt saltindhold. Spis mindre men flere måltider i løbet af dagen, hvis du døjer med oppustet mave.
13 Undgå oppustethed, drop øl, sodavand og alkohol
Alkohol, øl og sodavand, er din værste fjende i kampen om at tabe et par kilo. Udover at de indeholder rigtig mange kalorier, forårsager de også oppustethed. Alkohol nedsætter iøvrigt kroppens evne til at forbrænde fedt, og får dig til at spise mere, så undgå det så vidt det er muligt.
14 Køb en bikini der passer til din kropsform
Om du er æble- eller pæreformet, har store bryster, stor mave, er tynd og atletisk, eller ligner et timeglas, findes der bikinier til alle kropsformer. Det gælder om at finde en bikini der fremhæver de gode steder på kroppen, eller henleder opmærksomheden på de flatterende områder, og ikke på problemområderne. Få hjælp og vejledning af de ansatte i butikken.
15 Brug altid solcreme
Du vil gerne være lækker solbrun, og det kan kun gå for langsomt, så du dropper solcremen. Det er direkte dumt, og får tit modsatte effekt. Solen ælder din hud, og kan give dig hudkræft, men solcremen beskytter huden imod de farlige stråler. Mange tror fejlagtigt, at de ikke bliver brune hvis de bruger solcreme. Det kunne ikke være længere fra sandheden. Solcreme stopper kun de farlige stråler, og ikke dem der giver dig farve. Hvis du undgår solcreme, bliver du rød eller solskoldet inden du bliver brun, og mange begynder at skalle, og kan derfor begynde forfra. Når du bruger solcreme holder farven i dobbelt så lang tid, som hos dem der ikke bruger solcreme.
16 Brug solbriller
UVA-og UVB-stråler er meget skadelige for dine øjne. For megen eksponering øger risikoen for at få grå stær senere i livet. Det skarpe sollys får dig også til at knibe øjnene sammen, som kan give rynker omkring øjnene. Køb kvalitetssolbriller, så du beskytter dine øjne bedst muligt.
17 Eksfolier din hud
Eksfoliering af huden fjerner de døde hudceller, som giver huden en rigtig flot glød, og får den til at se ung og glat ud. Brug fugtighedscreme på hele kroppen dagligt, så du bevarer den flotte farve.
18 Drik Vand
Drik masser af vand, så kroppen forbliver hydreret, og ikke kommer til at ligne en gammel rosin. Vand skyller affaldsstofferne ud af kroppen, og er godt for din hud. Drik mindst 8 glas vand om dagen, og mere hvis du er meget fysisk aktiv, eller sveder meget i varmen.