FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


De største fejl du kan lave ved cardio-træning

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-10-23 17:51:56

Kombinationen af cardio-træning for fedttab er utallig. Samme tempo over en lang periode, intervaller kontra samme tempo, korte eller lange intervaller, lang tid men langsomt, intens men kort og så videre.

Det store spørgsmål er, hvordan man skal træne for at få de bedste resultater.

Alt for mange laver de samme to fejl, som ødelægger de resultater de egentligt gerne vil opnå.

Der er ingen tvivl om, at du ikke kommer udenom cardio-træning når du vil tabe fedt på kroppen.

Personer der cardio-træner på spinning cykler

Fejl #1: Du har ikke nok fokus på total kalorier forbrændt

Når resultaterne udebliver, er det simpelthen fordi du ikke forbrænder nok kalorier.

Alt for mange stiller sig op på løbebåndet, og løber med en hastighed på 6-7 eller 8, og tror at hvis de gør det i 45-60 minutter, er de sikret gode resultater. Eller på cross-traineren og kondicyklen uden nævneværdig belastning. Pulsen skal op, og træningen skal gøre ondt før det virker. Man kommer ikke sovende til sit mål, og kroppen skal udfordres hele tiden, i takt med at konditionen og styrken bliver bedre.

Den anden yderlighed er, mega intense, super duper korte træningspas med intervaller, men hvis varigheden på denne form for træning ikke er lang nok, udebliver resultaterne altså også. Der er jo trods alt grænser for hvor mange kalorier man kan forbrænde på 15 minutter.

I begge tilfælde kommer man til erkendelsen af, at det samlede fedttab er resultatet af det samlede antal kalorier forbrændt. (Forudsat at man ikke ødelægger det hele med usund eller forkert kost).

Den totale kalorieforbrænding er et samlet produkt af intensitet gange varighed, ikke intensitet eller varighed hver for sig.

For meget fokus på den ene variabel, og udelukkelse af den anden variabel, fører til færre kalorier forbrændt og skuffende resultater.

Først når du forstår forholdet og samspillet mellem INTENSITET X VARIGHED, hvor produktet af disse variabler giver den maksimale kalorieforbrænding samtidig med maksimal fedttab, opnår du den ønskede succes.

Fejl #2: For meget fokus på, hvilken type kalorier du forbrænder

Glem alt om den berygtede "fedtforbræningszone". Det er blot en myte, som får mange til at træne med lavere intensitet, mod at forbrænde mere fedt. Resultatet af denne form for træning, er kun færre kalorier forbrændt.  

Træning er slet ikke så kompliceret. Hvilken træning forbrænder flest kalorier?

En halv time på løbebåndet med en hastighed på 11 km/h, eller en halv time på løbebåndet med en hastighed på 8 km/h?

Svaret er selvfølgelig ganske logisk, selvom om mange stadig prøver at overbevise os om, at vi forbrænder mere fedt hvis vi sætter hastigheden ned.

Grunden til at mange stadig køber denne myte om "fedtforbræningszonen", er på baggrund af to små videnskabelige fakta.

  • Jo højere intensitet, jo flere kulhydrater forbrænder du under din træning.
  • Jo lavere din intensitet, jo mere fedt forbrænder du under din træning.

Det er netop disse to fakta, der er hovedårsagen til denne myte. Du skal istedet fokusere på det samlede antal kalorier forbrændt, også når du vil tabe fedt. Kroppen bruger det brændstof der er nemmest at komme til. Den forbrænder først de let tilgængelige kulhydrater, inden den begynder at bruge af fedtdepoterne. Det betyder i bund og grund, at jo højere intensitet og varighed, jo mere fedt vil du også forbrænde. Hvad hjælper det hvis man kun forbrænder fedt, og efterlader alle kulhydraterne? De overskydende kulhydrater vil jo så bare blive lagret som fedt, fordi de ikke blev forbrændt? Så kan man jo ligesom starte forfra hele tiden. Hvis du ønsker at forbrænde mere fedt, er der kun en måde at gøre det på. Forbrænd flere kalorier. Ganske simpelt. Du kan sidde på sofaen i en fedtforbrændingszone og forbrænde 37 kalorier i timen, men det fører ligesom hverken til vægt- eller fedttab.

Hvis du opbygger dit træningsprogram efter dette princip, er du helt sikkert på rette spor. Jo flere kalorier du forbrænder dagligt, jo mere taber du dig.

Vælg den kombination af type, intensitet, varighed og hyppighed, der passer til din livsstil og præferencer, så er du på rette vej.

Hele grundlaget for et succesfuldt vægttab, er naturligvis at du intager færre kalorier end du forbrænder dagligt, ellers er det op ad bakke og din træning er spildt.

Træn hårdt og ofte, hvis du vil ha succes.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Stofskifte og kroppen banner
Væksthormon og testosteron banner
Overtrænet kvinde på kondicykel