FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Løberknæ - Ondt i knæet når jeg løber

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-10-23 15:41:09

Ondt i knæene ved løb, er en almindelig lidelse blandt mange løbere, men kan også ramme andre sportsudøvere, der dyrker forskellige aktiviteter der kræver bøjninger af knæet såsom, cykling og aerobic aktiviteter.

Kvinde med Løberknæ

Smerten sidder lige omkring, eller inden under knæskallen.

Når du får ondt i knæet, er der forskellige ting du kan gøre, for at lindre smerten, og komme hurtigt igang med løbetræningen eller andre aktiviteter igen.

Smerter inde i knæet er en meget almindelig skade, de fleste løbere oplever på et eller andet tidspunkt.

De fleste skader kan behandles med fysioterapi, og få dig tilbage på sporet igen i løbet af ingen tid.

Løberknæ er en betegnelse for flere forskellige specifikke lidelser, der kan have forskellige årsager.

Løberknæ kan opstå ved:

  • Overbelastning. Mange gentagelser af samme bevægelse hvor knæet bøjer, kan irritere nerverne inde i knæskallen. Hvis man løber for langt eller for hurtigt, kan man overbelaste knæene.
  • Forstrækning af de sener og væv der forbinder musklerne til knoglerne.
  • Direkte traume til knæet, som fald eller slag.
  • Forkert position eller fysisk stress under de øvelser du laver, kan forårsage smerte, og skader på leddene.
  • Hvis man er platfodet,  kan det forårsage smerter i knæ ved fysiske aktiviteter, fordi det strækker muskler og sener på en uhensigtmæssig måde.   

Symptomer på løberknæ er:

  • Smerter bag- eller omkring knæskallen, specielt hvor lårbenet og knæskallen mødes.
  • Smerter, når du bøjer knæet, når du går, sidder på hug, eller løber.
  • Smerter, der forværres når du løber ned af bakke.
  • Hævelse i knæet
  • En følelse af at knæet kan hoppe ud ved forskellige fysiske aktiviteter.

Behandling af løberknæ:

Uanset hvad årsagen til dine løberknæ er, kan det i de fleste tilfælde, helbrede sig selv på forholdsvis kort tid.

For at fremskynde helingen kan du gøre følgende:

  • Hvile knæet så meget som muligt, og undgå at træne med vægte, der overbelaster dit knæ, som f.eks. squats eller lunges.
  • Kom is på knæet, for at lindre smerten og hævelsen. Gør det 20 minutter hver 4 time i 2-3 dage, eller indtil smerten forsvinder.
  • Brug knæbind, for at give knæet ekstra støtte.
  • Hold knæene opad, når du sidder eller ligger. Du kan lægge puder under dit knæ.
  • Spis anti-inflammatoriske smertestillende piller som Ibuprofen.
  • Lav stræk- og styrkeøvelser for knæet.

Jo stærkere og sundere dine muskler er, jo bedre vil de være i stand til, at absorbere de stød og stress du udsætter knæet for. Man skal ikke give op, når man får ondt i knæet. Det er bare et tegn på, at dine muskler og sener skal trænes langsomt op.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Stofskifte og kroppen banner
Væksthormon og testosteron banner
Overtrænet kvinde på kondicykel