Springerknæ

Er et udtryk for beskadigelse på vævet, hvor lårmuskelen bliver til sene, og hæfter på skinnebenet. Skaden kan være lokaliseret både over og under knæskallen. Når man har springerknæ, har man smerter på undersiden af knæskallen. Smerterne opstår ved gentagne enformige belastninger af knæskalssenen som spring, hop, spark og løb. Disse ensformige belastninger medfører mikroskopiske bristninger ved knæskalssenen. Smerterne forsvinder ofte, når kroppen bliver varm, så mange fortsætter med at løbe. Det bevirker, at man får en kronisk betændelse i knæskalssenen.

Hvem er i fare for at få springerknæ?

Atleter og motionister der udfører hop, spring og løb. Knæleddet har en essentiel betydning for stødabsorberingen under løb.

Der er mange strukturer, som på hver deres måde bidrager til, at stødabsorbere og oplagre energi. Det er i selve landingen hvor knæet bøjes, der udvikles et stort stræk i senen fra knæskallen og ned til underbenet. Gentagne, ensartede landinger ved løb, kan medføre overbelastning af senen, og man øger derfor risikoen for, at udvikle springerknæ.

Skaden opstår når løbetræningen overstiger knæskalssenens belastningsgrænse. Påvirkninger af knæskalssenen under løb, er normalt og biomekanisk uundgåeligt.

Man lægger yderligere stress på knæskalssenen, når man øger distancen, hastighen, intensiteten og hyppigheden af løbetræningen. Hvis man er overvægtig, eller løber meget ned ad bakke.

Symptomer på springerknæ

Løbere oplever ofte en gradvis udvikling af symptomerne. Der kan være smerter, når man påbegynder løbeturen, men de forsvinder ofte, når kroppen er blevet varm, for så at vende tilbage, et par timer efter løbeturen er slut. Hvis løbeturen intensiveres, tiltager smerterne, så man til sidst bliver nødt til at stoppe. Det gør ondt, når man laver knæbøjninger, og andre aktiviteter der kræver, at knæet bøjer. Smerter ved længere tid i hugstilling. Smerter når man går på trapper, og når man rejser sig op, efter at have siddet ned i en længere periode.

Kan man løbe igennem det?

Mange har tendens til, at fortsætte med løbetræningen, fordi smerterne forsvinder efter opvarmningen, men man forværrer bare skaden. Helingstiden på seneskader er 3 uger til flere år, alt efter hvor hurtigt, man reagerer på skaden. Løbetræningen skal begrænses til et absolut minimum i denne fase, og senen skal aflastes så meget som muligt. Alternativ træning er vigtig, fordi det øger blodtilførslen i området, som fremmer helingsprocessen. Man kan løbe i vand, cykle og svømme, såfremt det ikke giver smerter. Udstrækning og massage kan fremme helingsperioden.

Genoptræning af springerknæ

Første stadie når man oplever springerknæ, er hvile og aflastning af knæet. Udstrækning og styrketræning af forreste lårmuskel, samt behandling med is. Brug af knæbind er en fordel. Når man påbegynder løbetræningen igen, skal det foregå på blødt underlag, og distancen må ikke være for lang. Man skal yderligere undgå kuperet terræn de første par uger, så løbebånd er en god løsning. Hvis man mærker smerter igen, skal man stoppe træningen med det samme.

Hvordan forebygger man tilbagefald af springerknæ?

Man kan bruge knæstropper, som placeres hen over senen, for at aflaste så meget som muligt. Undgå at øge distance, hastighed og intensitet af løbeturene for hurtigt. Løb altid i gode løbesko på blødt underlag.