Kost og immunsystemet

Immunsystemets dygtige krigere har naturligvis brug for den rette næring. Forskere har længe fundet ud af, at de mennesker der lever i fattigdom, og på baggrund af dette er fejlernærede, også er meget mere sårbare over for smitsomme sygdomme. (1)

Der findes kun få undersøgelser af virkningerne på immunsystemet, på baggrund af ernæringsmæssige ændringer. Der forelægger undersøgelser på dyr der har påvist, at mangel på protein i kosten, reducerer både antallet og effektiviteten af T-celler, og reducerer samtidig produktionen af immunoglobulin A (IgA) som er antistoffer. Ligeledes har man påvist, at mangel på zink, selen, jern, kobber, folinsyre og vitamin A, B6, C og E påvirker immunsystemet hos dyr i negativ retning. (2)

Hvis du har på fornemmelsen, at du ikke indtager nok vitaminer, mineraler og protein gennem din kost, skal du øge dit indtag af grøntsager, frugter og magert protein. Forskere har dog fundet frem til forskellige vitaminer og mineraler, der har gavnlig virkning på immunsystemet.

Selen. Undersøgelser har vist, at hvis man er i underskud af selen, har man øget risiko for blære-, bryst-, tyktarms-, endetarms-, lunge-og prostatacancer. En storstilet igangværende undersøgelse kigger på om kombinationen af selen og E-vitamin, kan forebygge prostatakræft. Selen spiller også en vigtig rolle for immunsystemet. (3) (4)

A-vitamin. Eksperter har længe vidst, at A-vitamin spiller en vigtig rolle for, at undgå infektioner. A-vitaminmangel er ligeledes forbundet med svækkelse af immunsystemet, samt øget risiko for smitsomme sygdomme. (5)

B2-vitamin. Undersøgelser har vist, at B2-vitamin øger modstandskraften mod bakterielle infektioner. (6)

B6-vitamin. Adskillige undersøgelser har vist, at mangel på B6-vitamin påvirker immunsystemet i negativ retning. (7)

C-vitamin. C-vitamin er slet ikke så vigtig for immunsystemet, som mange går rundt og tror. Celler i kroppen kan selv producere C-vitamin, når man får C-vitaminer gennem kosten. Forskning har vist, at C-vitamin kun har en lille indvirkning på immunsystemet, og kun sammen med andre mikronæringsstoffer. C-vitamin alene gør ikke ret meget. (8)

D-vitamin. I gamle dage vidste lægerne, at mennesker ramt af tuberkulose, reagerede positivt på solsys. Forskerne har nu fundet ud af, at D-vitamin produceret af huden, når den udsættes for sollys, signalerer et antimikrobielt respons, på de bakterier der udløser tuberkulose, Mycobacterium tuberculosis. Forskning tyder på, at D-vitamin har en tilsvarende evne til at bekæmpe andre sygdomme og infektioner. (9) (10)

E-vitamin. Et studie med raske forsøgspersoner over 65 år har vist, at en forøgelse af den daglige dosis af E-vitamin, øger antistofresponser imod hepatitis B og stivkrampe vaccinationer. Forskning viser, at E-vitamin spiller en vigtig rolle for opretholdelse af et sundt immunsystem. (11)

Zink. Zink er et sporstof som er afgørende for celler i immunsystemet. Zinkmangel påvirker T-cellernes evne til at fungere optimalt. (12)

Urter og kosttilskud

Hvis du går ind i en helseforretning, kan du sikkert finde adskillige præparater, der hævder at kunne øge dit immunforsvar. Der findes dog ingen beviser for, at de kan beskytte dig imod infektioner og sygdomme. Forskerne kan ikke påvise om en urt, der umiddelbart øger indholdet af antistoffer i blodet, rent faktisk også styrker dit samlede immunsystem.

Alle menneskers immunsystem er unikt. Hver persons fysiologi reagerer forskelligt på aktive stoffer. Hvis din mormor siger, at en bestemt pille eller urt har beskyttet hende mod diverse sygdomme, er det ikke ens betydende med, at det har samme gavnlige virkning på dig. Problemet opstår, når videnskabsfolk forsøger at studere et sådant præparat blandt et stort antal mennesker. Faktum er nemlig, at det der synes at virke på en person, ikke kan dokumenteres for andre personer i forsøget.

Forskellige kosttilskud har dog fået en del opmærksomhed fra forskerne.

Aloe vera. Der foreligger på nuværende tidspunkt, ingen konkrete beviser for, at aloe vera har positiv indvirkning på immunsystemet, men der findes nogle beviser for, at topisk aloe vera er gavnlig imod sår, forbrændinger, hudirritationer samt frostskader.

Astragalus. Dette produkt er blevet markedsført som værende immunstimulerende. Undersøgelser har vist, at det ikke har synlig indvirkning på immunsystemet. 

Echinacea. Dette produkt er ofte blevet markedsført til, at kunne forhindre eller begrænse længden af en forkølelse. Echinacea bliver tit anbefalet for at styrke immunsystemet. De fleste eksperter anbefaler dog ikke, at man tager echinacea over en længere periode for at forebygge forkølelser og virus. Echinacea kan også potentielt give alvorlige bivirkninger. Mennesker med ambrosie allergi er mere tilbøjelige til at få bivirkninger af echinacea, og der har været tilfælde af anafylaktisk chock.

Hvidløg. Hvidløg har en infektionsbekæmpende evne. I forskellige laboratorieforsøg har forskere set hvordan hvidløg bekæmper bakterier, vira og svampe. Et undersøgelse fra 2006, har vist en sammenhæng mellem de mennesker der spiser meget hvidløg og løg, og risikoen for visse former for kræft. Der mangler dog stadig dokumentation for, om hvidløg kan mindske risikoen for bestemte kræftformer.

Ginseng. Denne rod er blevet brugt som medicin gennem mange år i Asien. Det siges at ginseng stimulerer imminforsvaret, men der mangler stadig videnskabelig dokumentation for dette.

Glycyrrhiza glabra (lakridsrod). Lakridsrod anvendes i kinesisk medicin til behandling af en række sygdomme. Lakridsrod skulle også stimulere immunforsvaret, men der er den del bivirkninger, ved indtagelse af lakrids, og det kan derfor ikke anbefales.

Probiotika. Der findes hundredvis af forskellige arter af bakterier i fordøjelsessystemet, som hjælper kroppen med, at fordøje maden. Forskerne prøver at finde en sammenhæng imellem disse bakterier og immunsystemet. Visse bakterier i tarmen påvirker udviklingen af celler i immunsystemet. Præcist hvor mange af disse bakterier der interagerer med immunsystemet, vides endnu ikke . Efterhånden som flere beviser understøtter, at tarmbakterier også styrker immunforsvaret, er det fristende at tro, at flere gode bakterier er bedre. I det mindste er det lige netop det, mange marketingfolk vil have dig til at tro på.

Probiotika er gode bakterier, såsom Lactobacillus og Bifidobacterium, og de lever alle i dit tarmsystem. Der findes mange mejeriprodukter, der indeholder denne bakterie. Desværre har den direkte sammenhæng mellem indtagelse af disse fødevarer, og forbedring af immunforsvaret ikke kunne påvises. Videnskaben har helle ikke kunne påvise, at probiotika kan genopbygge de gode bakterier, der bliver dræbt af antibiotika.

Videnskaben har fundet en sammenhæng mellem din psysiske sundhed og fysiske sundhed. Der er altså en tæt forbindelse mellem krop og sind. En bred vifte af sygdomme, herunder maveproblemer, nældefeber, og endda hjertesygdomme, er blevet knyttet til følelsesmæssig stress.

Undersøgelser af forholdet mellem stress og immunsystemet, giver nogle vanskelige udfordringer, fordi stress er svært at definere. Hvad der kan synes at være en stressende situation for én person, er det ikke nødvendigvis for en anden. Når mennesker udsættes for situationer, som de anser for stressende, er det vanskeligt for dem at måle, hvor meget stress de føler, og vanskeligt for forskeren at vide, om en persons subjektive indtryk af mængden af ​​stress er korrekt. Forskeren kan kun måle ting, der kan afspejle stress, såsom antallet af gange hjertet slår hvert minut, men det kan også afspejles af andre faktorer.

Social stress kan være endnu mere ødelæggende end fysisk stress. Isolation kan også undertrykke dit immunforsvar.

Mange forskere rapporterer, at stressende situationer kan reducere forskellige aspekter af den cellulære immunrespons. Psykisk stress påvirker immunsystemet ved, at forstyrre kommunikationen mellem nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet. Disse tre systemer "taler" med hinanden ved hjælp af naturlige kemiske beskeder, og skal arbejde tæt sammen for, at være så effektivt som muligt. Langvarig stress frigiver en langsigtet strøm af stresshormoner - primært glukokortikoider. Disse hormoner påvirker thymus, som hæmmer produktionen af ​​cytokiner og interleukiner, som stimulerer og koordinerer de hvide blodlegemers aktivitet.

Forskning har vist, at T-celle-aktiviteten er nedsat hos deprimerede patienter sammenlignet med ikke deprimerede patienter, og mænd der er separerede eller fraskilte sammenlignet med mænd, der er gifte.

Alle børn har hørt deres forældre sige “Tag en jakke på, så du ikke bliver forkølet“ Har de mon ret? Forskerne mener, at kroppens normale udsættelse for moderat kulde, ikke øger din modtagelighed overfor infektion. De fleste sundhedseksperter er enige om, at man bliver mere forkølet om vinteren, men det er ikke fordi man fryser. Vi tilbringer mere tid indendørs om vinteren, og er derfor i tættere kontakt med andre mennesker, som kan videregive bakterier.

Nogle eksperimenter med mus tyder på, at kulde kan reducere evnen til, at modvirke infektioner. Men hvad mennesker? De har studeret mennesker, der levede på Antarktis, og resultaterne har været blandede. For eksempel dokumenterede forskerne en stigning i øvre luftvejsinfektioner hos konkurrencedygtige langrendsløbere, der udøver deres sport i kulde, men om disse infektioner skyldes det kolde vejr eller andre faktorer - såsom intens motion eller tørhed i luften – vides ikke. De har fundet ud af, at når kroppen udsættelse for kulde,  indebærer det øgede niveauer af visse cytokiner, proteiner og hormoner, der fungerer som budbringere i immunsystemet, men hvordan dette påvirker sundheden er endnu ikke klart.

Hvad er godt eller skidt for immunsystemet?

Regelmæssig motion er en af ​​grundpillerne i en sund livsstil. Det forbedrer din kardiovaskulære sundhed, sænker blodtrykket, hjælper med at kontrollere kropsvægten, og beskytter dig imod en lang række sygdomme. Men gør motion dit immunsystem sundere? Ligesom en sund og varieret kost, kan fysisk aktivitet også bidrage til et sundt immunsystem. Motion bidrager måske endda endnu mere til et sundt immunsystem, fordi når du er aktiv, bevæger cellerne sig frit rundt i kroppen, og kan udføre deres arbejde mere effektivt.

Nogle forskere forsøger at finde ud af, om motion påvirker en persons modtagelighed overfor infektioner, og om mængden af intensiv motion påvirker atleter i negativ retning, når vi taler sygdomme og immunsystem. Selvom nogle ændringer er blevet registreret, ved atleter der udøver ekstrem motion, ved immunologer endnu ikke, hvad disse ændringer betyder for menneskets immunforsvar. Ingen ved for eksempel, om en stigning i cytokiner er gavnligt, eller om det har en negativ effekt på immunforsvaret. Tilsvarende ved ingen om en generel stigning i antallet af hvide blodlegemer, er en god eller en dårlig ting for immunsystemet.

Fakta er, at hvis du lever sundt, giver du dit immunsystem optimale levevilkår.