6 forskellige fødevarer, der stiller din sult
Når du gerne vil tabe dig, er det første råd altid, at du skal skære ned på dit kalorieindtag. Det er jo en fantastisk ide’ eller hvad? Det afhænger faktisk helt af, hvordan man gør det. Hvis du bare begynder at spise en masse af de sunde fødevarer som salat, gulerødder, selleri osv. kan det godt bide sig selv lidt i halen, fordi du føler dig sulten hele tiden. Fordi man spiser sundt, og indtager færre kalorier end før, betyder det ikke at man skal gå rundt og være sulten hele tiden. Det er der jo ikke nogen, der kan holde ud i længden.
Du saboterer dit ønskede vægttab, hvis ikke du spiser nok fibre og protein. Du har brug for nogle fødevarer, som giver dig en længere mæthedsfornemmelse. En salat mætter ikke i særlig lang tid, så det er vigtigt at man varierer sin kost i løbet af dagen.
Alle fitness- og kosteksperter advarer imod, at handle ind når man er sulten.
Når du er sulten, har du tendens til at købe de forkerte fødevarer, og den søde tand tager ofte over. Sult kan faktisk godt sammenlignes lidt med en glubsk løve. Du ved aldrig hvornår den angriber eller gør uovervejede ting. Hvis du ønsker et vellykket vægttab, skal du spise fødevarer, der ikke fremprovokerer din indre sult. Der findes mange forskellige fødevarer, der tilfredsstiller sultfornemmelsen, og gør dig mæt i længere tid.
#1 – Er en gammel favorit!
Det kommer måske som en overraskelse, men jordnødder eller jordnøddesmør. Jordnødder nedsætter dine triglycerider, som er fedt i blodet. Ikke alene er det godt for dit hjerte, men det gør også gode ting for din talje. Jordnødder og jordnøddesmør er fyldt med protein, og indeholder kun de gode former for fedt.
#2 – Lad dig ikke narre af fedt!
Nummer to på listen over fødevarer der holder dig mæt længere, er æg. Æg indeholder ikke mange kalorier, og indeholder masser af protein. Derudover indeholder æggeblommen lecithin, som beskytter dine celler. Æg kan sagtens spises i forbindelse med et mellemmåltid. Det er nemt, at koge æg til flere dage, hvis du ikke piller dem, og opbevarer dem i køleskabet.
#3 – Din mor havde ret!
Hvorfor bruge penge på appetitnedsættende piller, når der findes naturlige fødevarer, der indeholder dem i stedet for? Havregryn undertrykker din appetit, og holder dig mæt i lang tid. Den type af fibre der er i havregryn er opløselige fibre. Det nedsætter hastigheden af fordøjelsen, og narrer kroppen til at tro, at du er mæt i længere tid.
#4, 5 og 6 – Glem ikke disse 3!
Æbler, mandler og avocado. Æbler indeholder også opløselige fibre, og holder dig mæt i længere tid. Mandler holder også sulten fra døren, samtidig med de medvirker til, at reducere dit BMI og systoliske blodtryk. Avocadoer har udover en god mæthedsfornemmelse, også en anden god fordel. Hvis du spiser avocado regelmæssigt, kan de sænke dit kolesterol.