FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Du må aldrig starte på en livsstilsændring når...

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-12-02 11:28:52

Der findes både gode og dårlige tidspunkter til, at indføre en sund kost- og motionsplan i dit liv. Du har måske overvejet i noget tid, at du gerne vil leve sundere, og dyrke noget mere motion, men det er altid svært at få begyndt. De fleste kigger sig selv i spejlet efter julens mange madglæder, og siger til sig selv, nu skal jeg altså i gang, og der er stadig 5 måneder til bikinisæsonen.

Det er selvfølgelig altid en god ting, at ville ændre sit liv til noget bedre, men der er nogle situationer hvor man faktisk helst skal undgå, at lave for store ændringer i sit liv.

Man skulle gerne ende med noget succes, når man starter med et nyt træningsprogram, og en ny kostplan.

To kvinder og en mand der træner på cross-trainer

Her er et par situationer, hvor du skal overveje det en ekstra gang:

Du er meget stresset

Når du er stresset af en i forvejen hektisk arbejdsplan. Hvis dine børn skal giftes om kort tid, eller du selv har en stor fest du skal holde. Hvis du står over for en kommende flytning, hvor du kun har nogle uger til at få pakket det hele ned. Hvis du skal starte på et nyt job indenfor kort tid. Hvis du står overfor en skilsmisse, eller lignende situationer. En livsstilsændring kræver engagement, koncentration og fokus. Det har du simpelthen ikke overskud til, hvis du står i nogen af de ovenstående situationer. Du skal ikke befinde dig i en situation, hvor du for let bliver distraheret af andre vigtige opgaver. Hvis du er stresset, er motion selvfølgelig det bedste middel. Hvis du kan finde tid til et par lange gåture, eller et par løbeture i din stressede tidsplan, vil det afhjælpe stressen.

Du er syg

Kostændringer og slankekure burde ikke volde de store problemer, hvis du bare har hovedpine eller en simpel forkølelse. Hvis du ikke føler dig helt på toppen, er du ikke særlig motiveret til, at tælle kalorier eller følge en streng slankekur. Når du er syg, skal kroppen bruge en masse energi på at blive rask igen, så det er ikke på dette tidspunkt,at du skal indføre motion til dit daglige liv. Vent til du igen føler dig helt på toppen, og så gi den så en ordentlig skalle.

Du skal snart på ferie

Mange personer starter faktisk på en slankekur, kort tid inden de tager på ferie, i håb om at undgå en vægtstigning under ferien. Det giver dog tit bagslag i stedet for. Det er svært at følge en kostplan, mens man er på ferie. Du kommer til at stå overfor mange lækre indbydende fødevarer, og det ville være synd og skam, hvis ikke man kan nyde dem på ferien. Hvis du har påbegyndt din træning inden du tager på ferie, og ikke kan opretholde dit træningsprogram under ferien, er det mere eller mindre spildt. Hvis du holder ferie i 2-3 uger, er det næsten det samme som at starte helt forfra, når du kommer hjem igen. Tag på ferie og nyd den. Fyld kroppen med fornyet energi, så du er klar til de sunde livsstilsændringer, når du kommer hjem.

Det bedste tidspunkt, at starte en livsstilændring på er, når dit liv er relativt roligt, og du har tid til at forberede sundere måltider, og motionere regelmæssig. Hvis du ved at dine daglige rutiner ikke ændrer sig i løbet af de næste måneder, er det bare med at komme i gang. God fornøjelse!

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Sukker og kroppen
Alkohol og vægttab
Stress og helbred