Vegetar og drivhusgasser
Hvis du undlader kød i din daglige kost, er du med til, at reducere udslippet af farlige drivhusgasser.
Fakta:
- Husdyrproduktionen er ansvarlig for næsten 20% af den samlede udledning af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter. (1)
- Nitrous oxide (Lattergas) er næsten 300 gange så skadelig for klimaet som kuldioxid. 65% af den samlede mængde lattergas, produceret af menneskelig aktivitet, bliver udledt fra husdyrproduktionen.
- Metan har 25 gange større indvirkning på den globale opvarmning i forhold til kuldioxid. En enkelt ko kan producere 500 liter metan om dagen.
- Køer og får er ansvarlige for 37% af den samlede mængde udledning af metan, genereret af menneskelig aktivitet.
- Der udledes kuldioxid, når skove bliver ryddet til græsning af husdyr, eller til dyrkning af korn og andet dyrefoder.
- Fossile brændstoffer bruges til at transportere dyrene, og gårdene anvender fossile brændstoffer til gårdens daglige drift.
Malkekøer bliver brugt første gang til avl, når de er ca. 15 måneder gamle. Dette sker hovedsagligt ved kunstig befrugtning. Tyre bliver brugt til avl, når de omkring et år gamle, og et enkelt dyr kan blive far til over 15.000 kalve om året. Graviditeten for en ko varer cirka ni måneder, så kvier er omkring 2 år gamle, når de får en kalv første gang.
Køer bliver befrugtet igen 2 til 3 måneder efter hver fødsel. De ammer hver kalv i ca. 10 måneder. Køerne er gravide, samtidig med at de ammer i 6 til 8 måneder i hver cyklus. De fleste kalve bliver taget fra deres mor 24 til 48 timer efter fødslen.
Umiddelbart efter fødslen, er den første mælk som køerne producerer ren råmælk. Denne råmælk indeholder vigtige antistoffer, vitaminer og mineraler, og kan ikke sælges som almindelig mælk. Efter et par dage ændres råmælken til almindelig mælk, og kalven bliver taget væk. Kalvene bliver fodret med mælkeerstatning baseret på tørret skummetmælk med fedt og kosttilskud, før en tidlig fravænning på omkring fem til seks uger. Kalve født i naturen ville blive ammet i 6 til 12 måneder. Der bliver dannet et stærkt bånd mellem moderen og hendes kalv, i de første par timer efter fødslen, og tvungen adskillelse er derfor en meget traumatisk oplevelse for både koen og kalven.
Køerne bliver malket 2 til 3 gange om dagen, og det er fuldt mekaniseret. Selektiv avl og koncentreret foder har betydet, at malkekøer kan producere ti gange mere mælk, end en kalv har brug for. En typisk malkeko producerer op til 6.500 liter mælk om året. Normalt vil en ko der holdes hos hendes kalv, producere mindre end 1.000 liter mælk i hele amningsperioden. Denne enorme overproduktion af mælk, har alvorlige sociale konsekvenser for malkekøer, og har resulteret i en række såkaldte produktionssygdomme. Anvendelse og markedsføring af gensplejsede ko-væksthormon, (BST) i malkekvæg, har været forbudt i EU siden 1. januar 2000.
Mindre intensive malkeproduktioner tillader malkekøer, at græsse på græs i løbet af forår og sommer månederne, hvor de derefter holdes indendørs i stalde hele vinteren. Køer befinder sig indendørs i omkring 7 måneder om året. En ko’s naturlige levetid er 20 til 25 år. På det tidspunkt malkekoen er fem år gammel, er hun slidt op af konstant mælke- og kalveproduktion. Koen slagtes, når der ikke længere er brug for hende i branchen.
Økologisk jordbrug er designet til, at reducere stress hos dyrene. Malkekøer skal tilbringe størstedelen af deres liv udendørs. Køerne skal have min 6m² plads, når de befinder sig indendørs i dårligt vejr. Når de er opstaldet, skal de have adgang til halm af god kvalitet og frisk rent vand. Fodring af kalve skal være baseret på naturlig mælk, helst modermælk i mindst tre måneder, og de kan ikke vænnes fra mælken før. En kalv kan først tages fra modermælken, når man er sikker på, at den kan indtage tilstrækkelig mængde fast føde, og der skal tages hensyn til dens fulde ernæringsmæssige krav.
I Danmark har vi ca. 580.000 malkekøer, fordelt på 4100 besætninger. Ca. 60.000 af disse køer, er en del af et økologisk landbrug. I dag kommer ca. 1/3 af disse malkekøer på græs, imod 74% i 2003.
Der slagtes næsten 500.000 køer i Danmark om året.
Forbruget af okse- og kalvekød pr. indbygger i Danmark er ca. 28 kg om året.
