Urin Inkontinens – Hvad skal man gøre?
Inkontinens, er noget der ikke bliver talt så meget om, men som rigtig mange kvinder kan nikke genkendende til. Inkontinens er små urinlækager, der forekommer under fysisk aktivitet, hop, spring, hosten, nysen, latter og sex.
Du kan måske nikke genkendende til følgende situation: Du har taget plads på løbebåndet, og er godt i gang med din træning. Pludselig sker det. Du tisser en lille smule. Små utætheder kan forekomme, uanset om du er teenager eller ældre. De fleste oplever, at inkontinens starter efter de har født børn.
Hvad er urin inkontinens (UI)?
UI er også kendt som " tab af blærekontrol 'eller' urin lækage. " UI er, når der siver urin ud, uden du kan kontrollere det. Hvis du lider af urin inkontinens, er du absolut ikke den eneste. Det er bare ikke noget mange taler om. Millioner af kvinder verden over har dette problem.
Nogle kvinder får en lille urin lækage, hvis de hoster eller griner ukontrolleret. Andre kan pludselig føle trang til at tisse, og de kan ikke styre det. Det kan forekomme under seksuel aktivitet, og kan derfor give store problemer i parforholdet. Det kan forekomme under løb eller høj intensiv aerobic klasser.
Hvad er årsagen til urin inkontinens (UI)?
UI er normalt forårsaget af problemer med muskler og nerver, der hjælper til med at holde eller lade vandet.
Inkontinens sker hvis blæremusklerne pludselig trækker sig sammen, eller når lukkemusklerne ikke er stærke nok til at holde urinen tilbage.
UI er dobbelt så almindelig hos kvinder som hos mænd. Graviditet, fødsel og overgangsalder er de største årsager til inkontinens. Men både kvinder og mænd kan blive inkontinente fra hjerneskader, fosterskader, slagtilfælde, diabetes, sklerose samt fysiske ændringer i forbindelse med aldring. (1) (2)
Når man er gravid, trykker det ufødte barn på blæren og musklerne i bækkenbunden. Dette pres kan svække bækkenbunden, og føre til lækager eller problemer med at urinen kan passere. Derudover kan selve fødslen beskadige de nerver, der styrer blæren. (3)
Overgangsalderen kan føre til inkontinens, fordi kroppen stopper med at producere det kvindelige hormon østrogen. Eksperter mener, at tab af østrogen kan svække urinrørets væv. (4)
Nerveskader er også en årsag til inkontinens. Beskadigede nerver kan sende signaler til blæren på det forkerte tidspunkt, eller slet ikke. Traumer eller sygdomme som diabetes og sklerose kan forårsage nerveskader, ligesom nerverne kan blive beskadiget under fødslen. (5)
Overvægt kan føre til inkontinens, fordi presset på blæren er større på grund af de overflødige kilo. (6)
Inkontinens under sex og motion
Hvad kan man gøre for at komme af med urin inkontinens?
Der er mange forskellig ting du kan gøre, men vigtigst af alt er at du laver knibeøvelser, så dine muskler i bækkenbunden bliver trænet op igen. Lav knibeøvelser tre gange om dagen i 3 måneder. Det skulle gerne afhjælpe problemet, eller helt stoppe problemet. Her kommer nogle andre tips: (7)
- Hvis du dyrker motion, skal du kun bruge sorte løsthængende bukser. Du kan evt. også bruge et trusseindlæg
- Stop med at drikke koffeinholdige drikkevarer (kaffe, te, sodavand og energidrikke) tre timer før din aktivitet
- Undgå at spise to til tre timer inden en høj intensitets træning
- Spis ikke stærkt krydret mad. Det kan irritere din blære, og gøre problemet værre
- Undgå drikkevarer med et højt syreindhold som appelsinjuice, tranebærsaft og andre drikkevarer med citrusfrugter
- Spis mange grøntsager og andre fiberrige fødevarer
- Brug en tampon. Den ligger pres på urinrører, som derved forhindrer lækager
- Du kan genvinde blærekontrol ved at tisse på bestemte tidspunkter. Det betyder du skal tisse inden du føler trang til det. Du kan langsomt øge tiden mellem dine tissebesøg.
- Vægttab. Ekstra vægt lægger unødig pres på din blære og muskler.
- Brug pessar. Det anvendes ofte til behandling af inkontinens. Et pessar er en stiv ring der indsættes i skeden. Det kan forhindre lækager. Du kan bruge det i løbet af dagen, og tage den ud om natten.
Hvis du følger ovenstående råd, og problemet ikke er forsvundet eller blevet klart bedre indenfor tre måneder, kan du kontakte din læge.