Symptomer på Graves' sygdom
Graves’ sygdom er en autoimmun stofskiftesygdom, hvor personens eget immunsystem angriber skjoldbruskkirtlen. Det får skjoldbruskkirtlen til at producere for meget af hormonet Thyroxin (T4). Thyroxin hjælper med at regulere vækst, og kontrollerer stofskiftet i kroppen.
Graves’ sygdom er en form for hyperthyreose (For højt stofskifte).
Symptomerne på Graves’ sygdom
De fleste personer med Graves' sygdom, har symptomer på en overaktiv skjoldbruskkirtel, såsom:
- Angst
- Humørsvingninger og irritabilitet
- Søvnløshed
- Træthed
- Arytmi (uregelmæssig hjerterytme)
- Takykardi (hurtig hjerterytme og hjertebanken. Pulsen er over 100 i hvile)
- Vægttab (Selvom du spiser korrekt)
- Hårtab
- Uregelmæssig menstruation
- Hyppig afføring
- Struma (forstørrelse af skjoldbruskkirtlen)
- Intolerance over for varme (Sveder meget)
- Tremor (Rysten på hænder og fingre)
- Nedsat Libido
I få tilfælde kan Graves' sygdom også føre til:
1 Graves ophthalmopati
Personer med Graves’ sygdom har risiko for at udvikle Graves opthalmopati som er en øjensygdom. Øjensygdommen opstår ved at væv bagved øjnene bliver betændte og hæver op. Det giver sig udslag i udstående øjne og hævelse omkring øjnene. Nogle gange påvirker det synet. Det er mere almindeligt hos personer der ryger, og rygning kan gøre øjensymptomerne værre. Problemer med øjnene forbedres ofte over tid uden behandling.
Symptomer på Graves ophthalmopati
- Betændelse i øjnene
- Rødme i øjnene
- Udstående øjne
- Kløen i øjnene
- Tørhed i øjnene
- Følsomhed over for sollys
- Øjenlågene og væv omkring øjnene svulmer op
- Tilbagetrækning af øjenlåg
2 Graves’ dermopathy
Det er sjældent, at personer med Graves’ sygdom udvikler Graves' dermopathy, som er hævelse og rødme af huden, oftets på skinnebenene og fødderne. Denne sjældne sygdom er ikke alvorlig, og giver for det meste ingen smerter. De fleste der udvikler denne hudsygdom, har også problemer med øjnene på grund af Graves' sygdom.
Symptomer på Graves' dermopathy
- Hævet og rød hud (oftest på skinnebenene og oven på foden
- Huden ligner skrallen på en appelsin
Symptoms of Graves' sygdom kan udvikle sig langsomt over tid, eller meget pludseligt, og bliver ofte forvekslet med andre sygdomme. Nogle personer med Graves' sygdom, udviser slet ikke nogen symptomer.