Kostplan for diabetikere

Antallet af diabetikere eksploderer verden over, og desværre også i Danmark. 21 mio. europæere og ca. 320.545 (2015) danskere lider af diabetes. Dermed er antallet af diabetikere fordoblet på blot 10 år. Det skyldes hovedsagligt vores livsstil med forkert kost, og i den grad mangel på motion. (1)

Diabetes type 1 kan ramme både børn og voksne, og behøver ikke have noget med overvægt at gøre. Diabetes type-2 rammer primært overvægtige voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af en usund livsstil. 

En af de bedste måder til at kontrollere diabetes på, er ved at følge en streng diabetisk kostplan. Formålet med en diabetisk kostplan er, at stabilisere dit blodsukker, så du belaster kroppen mindst muligt.

Når man har diabetes, er det specielt vigtigt, at være opmærksom på kulhydrater i sammensætningen af en kostplan. Problemet med kulhydrater er, at de omdannes til sukker i kroppen, og derfor giver en stigning i blodsukkeret. Der er midlertidig stor forskel på, hvordan kulhydraterne er sammensat, og hvilken påvirkning de har på kroppen. Man inddeler derfor kulhydraterne i simple og komplekse (sammensatte) kulhydrater.

Simple kulhydrater er f.eks. sukker, druesukker, frugtsukker og mælkesukker. Sukker har været bandlyst i en diabetikers kost indtil for nogle år siden, men ikke de andre simple kulhydrater, fordi man ikke har haft nok viden omkring simple kulhydraters indvirkning på kroppen. Nyere forskning har bevist, at sukker ikke giver en højere blodsukkerstigning end f.eks. hvidt brød og pasta. Derfor behøver en diabetiker ikke længere helt at undværre sukker i kosten. Sukker skal dog indtages i begrænset mængde, og der må ikke være mere end 50 g tilsat sukker dagligt i en diabetikers kost. (2)

De komplekse kulhydrater kan inddeles i stivelse og kostfibre. Stivelse findes især i brød, kartofler, pasta og ris, mens kostfibre findes i grove grøntsager, frugt og bælgfrugter. Visse typer af stivelse som fra f.eks. kartofler og groft brød, spaltes og optages lige så hurtigt som de simple kulhydrater. Derimod vil de komplekse kulhydrater fra f.eks. rugbrød, havregryn og brune ris blive optaget langsomt i kroppen, og dermed give en langsom og stabil blodsukkerstigning. Disse fødevarer er derfor gode for diabetikere. 

Har du diabetes, bør du derfor så vidt det er muligt, kun indtage de komplekse eller resistente kulhydrater.  Diabetesforeningen anbefaler derudover, at måltiderne deles op i 5-6 måltider om dagen, og ikke i tre hovedmåltider. Når man deler måltiderne op, sikrer man et stabilt blodsukkerniveau, frem for store stigninger i forbindelse med få men store måltider.  

Hvad så med kunstige sødemidler, er det ok for diabetikere? Kunstige sødemidler kan inddeles i energigivende og ikke-energigivende. Anbefalingerne lyder på, at du kun indtager ikke energigivende kunstige sødemidler som acesulfat og sucralose.

Når man får stillet diagnosen diabetes, er det en god ide at få en diætist til at udforme en kostplan. Kostplanen udarbejdes i forhold til din alder, vægt, højde, køn og aktivitetsniveau, samt hvilken form for diabetes du har.

At spise og leve sundt, er ikke så svært som mange måske frygter. Det kræver en livsstilsændring og en tilvænningsperiode. I bund og grund handler det om, at spise balancerede måltider med stor variation af fødevarer. Spis kun den mængde kalorier, der svarer til dit fysiske aktivitetsniveau. Overspisning fører til overvægt, som forværrer din situation. Spis fuldkornsprodukter, og bær, frugter, fedtfattige mejeriprodukter. Spis magert protein som fisk, kylling, bønner og sojaprodukter. Skær ned på salt, mættet fedt, alkohol, sukker. Spring aldrig måltider over.