FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Hvad er aerobic?

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-10-23 19:01:22

"Aerobic" betyder at leve i nærvær af ilt. Alle fysiske aktiviteter, der øger kroppens behov for ilt, kræver at hjertet og lungerne arbejder hårdere.

Aerobic træning kom på banen i starten af 1980, og har gavnet et utal af mennesker. Aerobic styrker kroppen, forbedrer konditionen og blodcirkulationen, og øger kroppens ydeevne. Aerobic-træning eksisterede ikke før 1980. Før den tid var fitness kun styrke og styrketræning for at opbygge muskler, indtil man indså at stærke muskler absolut ikke var lig med en god atlet. Styrketræning øger ikke ydeevnen, på grund af mangel på oxygen og øget muskelmasse. Aerobic-træning kræver ilt til kroppen, for at kroppen kan generere energi. Aerobic øger blodcirkulationen og transporten af blod, ilt og næringsstoffer i hele kroppen. Dette giver en meget bedre udholdenhed, og er utrolig sundt for kroppen.

Træning på kondicykel

Når de fleste mennesker tænker på aerobic-træning, tænker de på tæning på hold, der involverer en eller anden form for rytmisk rutine, der udføres af en instruktør. Dette er dog ikke en korrekt opfattelse. Aerobic indbefatter enhver træningsøvelse, der benytter ilt som brændstof for at opretholde aktiviteten. Aerobic sætter pulsen i vejret, og udføres over en længere periode.

Aerobic kan derfor udføres både i fitness centeret og udendørs. Indendørs aerobic aktiviteter omfatter trappeløb, klatring, romaskine, cross-trainer, kondicykel, løbebånd, svømning, husarbejde og selvfølgelig aerobicklasser. Udendørs Aerobic aktiviteter omfatter skiløb, cykling, skøjtning, rulleskøjter, jogging, gåture, fodbold, håndbold, tennis osv.

Aerobic træning kan differentieres i lav og høj intensitet. Lav intensitet er gåture, svømning og klatring, hvor høj intensitet er løb, tennins, dans, cykling osv.

Fordelen ved sundhed og ydeevne gennem aerobic træning, er selvfølgelig baseret på varighed og hyppigheden af ​​træningen. Det anbefales at få minimum 30 minutters cardio (hjerte- kar motion) hver dag. Cardio- eller aerobic-træning, er alle øvelser der øger pulsen, og derved blodcirkulationen i kroppen. Aerobic er den mest udbredte motionsform. Ikke alene fordi det forbedrer cirkulationen i kroppen, men også styrker hjerte og muskler. Hjertet og lungerne bliver meget mere effektive til at pumpe blod og ilt rundt i kroppen. Cardio/Aerobic træning øger mængden af de røde blodlegemer, som tranporterer ilten rundt til de store muskelgrupper. Det betyder, at kroppen kan yde mere over en længere periode. Man bruger alle de store muskelgrupper i cardio-træning, og styrker derfor de fleste muskler i kroppen. Aerobic-træning reducerer risikoen for diabetes, hjerte- og karsygdomme samt overvægt. Dit blodtryk falder sammen med din hvilepuls, jo bedre form du kommer i. Din mentale sundhed forbedres, og du reducerer risikoen for både stress, søvnløshed og depression.

Cardio/Aerobic-træning er rigtig godt for de personer der ønsker at tabe sig, fordi man forbrænder mange kalorier hurtigt. I de indledende faser af aerobic-træning, bliver glukose nedbrudt til energi til kroppen, men når disse depoter er brugt op, omdanner kroppen fedt til energi. Det kan få ydeevnen til at falde i starten når man ikke er i form, men kroppen bliver mere og mere effektiv, jo mere man træner. Aerobic-træning fremskynder også musklernes evne til at komme sig efter træning. En kombination af styrketræning og cardio-træning er optimalt, da muskler forbrænder tre gange så mange kalorier som fedt.

Kom godt i gang

Hvis du vil forbedre dit konditionsniveau, skal du starte med at indføre daglig cardio-træning. Start med 30 minutter de fleste af ugens dage, og find en aktivitet du synes er sjov. Start alle dine træninger med 5-10 minutters opvarmning, 20 minutter for fuld knald, og afslut med 5 minutters cool-down. Hvis du er mere til holdtræning, har du også et hav af muligheder. Spinning, Step, Body Attack, Body Jam, Body combat, boksning eller Zumba.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Stofskifte og kroppen banner
Væksthormon og testosteron banner
Overtrænet kvinde på kondicykel