FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Kalorier ind vs kalorier ud

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-10-23 18:53:32

Det er sikkert ikke nogen nyhed, at der er en klar sammenhæng mellem de kalorier vi indtager, og de kalorier kroppen forbrænder.

Kvinde der grovæder en kage

Desværre viser statistikkerne, at danskerne bliver tykkere og tykkere, og får derved også flere og flere livsstilssygdomme på bagrund af overvægt. Stigningen i overvægt har især fundet sted blandt de yngste aldersgrupper i Danmark, og hos personer med lav indkomst og uddannelse.

Overvægt defineres ved hjælp af et BMI tal (Body Mass Index). Det anbefalede BMI tal, skal ligge mellem 18 og 25. BMI er et tal der beregnes ud fra forholdet mellem en persons højde og vægt. Et BMI tal mellem 25 og 30, betyder man er overvægtig, og et BMI på over 30, indikerer at man er fed.

Fedme er desværre et stigende problem for folkesundheden i Danmark, og koster samfundet sindsyg mange penge hvert år.

47% af den voksne befolkningsgruppe i Danmark er overvægtige, og 13% er fede. Det er virkelig et skræmmende tal, og måske den største trussel for vores befolkning.

Der kan være mange forskellige årsager til overvægt, og hvorfor folk selv mener at de er overvægtige, men man kan ikke ændre det faktum, at hvis du putter flere kalorier ind end du forbrænder i løbet af dagen, ja så bliver du overvægtig. Selv indtagelse af få overskydende kalorier på daglig basis, munder ud i fedme på sigt.

Mange tror at fedme er arveligt, fordi tykke forældre ofte får tykke børn. Det er ikke fordi det er arveligt, men fordi børnene kopierer forældrenes måde at leve på. Hvis forældrene sidder på sofaen dagen lang, mens de spiser chips og drikker sodavand, videregiver de dette dårlige forbillede til deres børn. Den fede kost med kød og sovs og mangel på grøntsager, de serverer for deres børn dagligt, er højst sandsynlig også den kost, børnene kommer til at leve efter i deres voksenliv. Vi har et stort ansvar overfor vores børn som forældre. Vi skylder vores børn at være gode forbilleder, som de kan give videre til deres børn.

Manglende viden omkring kost og mangel på motion, er årsagen til at vi har så mange overvægtige personer i Danmark. Vores kost har ikke ændret sig i trin med at vores daglige arbejde bliver mere og mere stillesiddende, og vi generelt bevæger os mindre og mindre. Dette gælder også for vores børn. Mange cykler ikke længere når de skal i skole, men bliver kørt af forældrene. Det gør de til dels, fordi vi er bekymrede for dem i trafikken, men det betyder også, at vi skal finde andre måder at få motion ind i børnenes hverdag på.

En undersøgelse har vist, at kun ca. 15% af befolkningen ved hvor mange kalorier de ca. skal indtage om dagen, for ikke at tage på i vægt. Det i sig selv er jo egentligt skræmmende, men det er nok fordi, at det ikke er særlig let at finde ud af. En fingerregel er, at kvinder har brug for et dagligt kalorieindtag på 2000 og mænd 2500. Hvis du så har nogle kilo du gerne vil af med, har du to forskellige muligheder. Du kan enten spise færre kalorier om dagen, end de 2000 for kvinder eller de 2500 for mænd, eller motionere så du automatisk indtager færre kalorier, end du forbrænder.

Udover at fedme kan give mange psykiske problemer, kan der opstå alvorlige følgesygdomme som:

  • Blodpropper
  • Type 2-diabetes
  • Hjerte- karsygdomme
  • Forhøjet blodtryk
  • Kræft
  • Galdesten
  • Forhøjet kolesteroltal
Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Stofskifte og kroppen banner
Væksthormon og testosteron banner
Overtrænet kvinde på kondicykel