FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Forskellige typer af te

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2021-05-15 15:43:30

Selvom vi i Danmark er store kaffedrikkere, er te stadig en stor del af mange andre forskellige kulturer.

Der findes så mange forskellige te typer, at det hurtig kan blive en jungle at finde rundt i. Skal det være sort, grøn, rød eller hvid, og hvad med smagen? Hvad blev der lige af Earl Grey og Kamille te?

Dette er en lille guide til de typer af te, der i dag er til rådighed på markedet, og hvad der er så godt ved dem.

Grøn te

Sort te

Sort te har generelt en stærk og solid smag. Sort te har det højeste indhold af koffein, sammenlignet med de andre te sorter. Sort te er en af ​​de mest populære drikkevarer i verden. Sort te bruges ofte til iste, eller serveres med mælk og sukker. Når man har brug for en energiindsprøjtning, kan man med fordel drikke et krus sort te.

Sort te kommer fra bladene fra planten Camellia sinensis. De nyhøstede teblade bliver knust, og oxideres. Ved denne proces bliver bladene brune. Når bladene tørres stoppes iltningsprocessen, så bladene har den velkendte sorte farve og gode smag. Undersøgelser viser, at sort te indeholder den samme mængde antioxidanter som grøn te. Sort te er kendt for dens kræftforebyggende egenskab, ligesom grøn te. (1)

Grøn te

Grøn te kommer fra samme plante som sort te, og er blevet meget populær indenfor de sidste par år, på grund af dens sundhedsmæssige fordele, og høje indhold af antioxidanter. Grønne teblade undergår minimale mængder af oxidation, som forøger indholdet af antioxidanter, og nedsætter indholdet af koffein. Grøn te bevarer de sunde plantestoffer bedre end sort te. Grøn te er rigtig godt for dit helbred.

Undersøgelser viser, at grøn te forebygger kræft. 5 kopper te dagligt giver beskyttelse mod et specielt enzym, der er overrepræsenteret i flere forskellige kræfttyper. Grøn te indeholder et stof kaldet EGCG, som forhindrer celler i hjerte og hjerne i, at dø efter et hjerteanfald. Stoffet fremmer også helingen af celler. (2)

Grøn te har anti-aging egenskaber, fordi indtagelse af grøn te reducerer forekomsten af frie radikaler i kroppen. Regelmæssig indtagelse af grøn te kan effektivt udskyde symptomer og tegn på ældning. (3)

Grøn te kan hjælpe dig med vægttab, fordi undersøgelser viser, at indtagelse af grøn te øger stofskiftet og fremmer fedtforbrændingen. (4)

Rød te (Rooibos te)

Rød te kommer fra et træ i Sydafrika. Den har en fyldig smag og indeholder ikke koffein. Rød te er håndplukket, og gennemgår derefter oxidation. Rød te er kendt for sine mange forskellige sundhedsmæssige fordele.

Rød te har et højt indhold af antioxidanter, som beskytter kroppens sunde celler fra de frie radikaler. Det beskytter os mod en række sygdomme, herunder hjertesygdomme og visse kræftformer. (5)

På grund af de høje niveau af antioxidanter, er rød te også anti-inflammatorisk. Undersøgelser viser, at indtagelse af rød te, kan forhindre DNA-skader og reducere inflammation i kroppen. Rød te er god til børn, fordi den hverken indeholder koffein eller garvesyre. (6)

Stress kan øge forekomsten af frie radikaler, hvilket fører til oxidative skader. Undersøgelser viser, at indtagelse af rød te, kan mindske skader på kroppen og hjernen forårsaget af stress. (7)

Rød te anvendes ofte mod hovedpine, søvnløshed, nervøse spændinger, astma, eksem og andre medicinske tilstande.

Hvid te

Hvid te er friske skud fra samme busk, som bruges til grøn, sort og oolong te. For at forhindre oxidation, bliver bladene lufttørret, straks efter plukningen, og herefter dampet. Hvid te produceres kun i små mængder. Denne te har en meget lys og blød smag. Hvid te indeholder kun en lille mængde af koffein.

Undersøgelser har vist, at hvid te har det højeste indhold af antioxidanter ud af samtlige te sorter, og den er samtidig rigtig god for maven. Hvid te indeholder polyfenoler, som hjælper med at neutralisere de frie radikaler i kroppen. En undersøgelse viser også, at indtagelse af hvid te kan øge den antioxiderende virkning af kroppens organer. En anden undersøgelse viste, at indtagelse af hvid te, kan reducere risikoen for for tidlig ældning. (8) (9)

Polyphenoler, flavonoider og tanniner i hvid te, reducerer forskellige bakterier i munden, og mindsker risikoen for plak og karies. (10)

Undersøgelser viser, at hvid te, ligesom grøn te kan forebygge visse kræftformer, såsom lungekræft. (11)

I Kina anvender de hvid te til, at modvirke væskeophobning i kroppen, nedsætte kropstemperaturen, og til stimulering af tarmsystemet.

Yerba Mate te

Yerba Mate te indeholder halv så meget koffein som kaffe, og dobbelt så mange antioxidanter som grøn og sort te. Yerba mate planten kommer fra Sydamerika, hvor dens blade og stængler tørres og brygges. Kombinationen af ​​koffein, antioxidanter og en bred vifte af vitaminer, mineraler, aminosyrer gør denne te mere og mere populær. Yerba Mate te har en unik smag, til tider bittersød, og nogle gange røget, afhængigt af hvordan det er behandlet.

Yerba mate te indeholder polyfenoler, der kan mindske risikoen for hjerte- og karsygdomme. Forskning viser også, at indtagelse af yerba mate te, reducerer det dårlige LDL-kolesterol og reducerer oxidativ stress i kroppen. Det mindsker risikoen for slagtilfælde. (12)

Yerba mate te har antimikrobielle egenskaber. Det kan forebygge sundhedsrisici forårsaget af E.coli bakterier. (13)

Yerba mate te har store antiinflammatoriske egenskaber, der kan reducere inflammation i kroppen, og derved forbedre vores generelle sundhed. (14)

Yerba mate te har krægtforebyggende egenskaber. Adskillige undersøgelser har vist, at Yerba mate te har potentiale til at beskytte kroppen mod kræft. (15)

Urtete

Urtete indeholder ikke koffein. Hvis det skal være helt korrekt, er urtete faktisk slet ikke te, men en fusion af forskellige urter. Urtete er lavet af forskellige planter, blomster, frugter og urter. Urtete har en indbydende smag, og har ofte flere forskellige sundhedsmæssige fordele.

Urtete med ingefær og organisk kamilleblomst, når man har ondt i maven, oppustet mave, luft i maven, eller problemer med fordøjelsen.

Urtete med kamille og lavendel, når du er stresset, eller har uro i maven.

Urtete med honning, citrongræs og echinacearod, når man har ondt i halsen, og vil styrke immunsystemet.

Urtete med pebermynte, citrongræs, kanel og ingefær, når man er forkølet.

Urtete med ingefær, kardemomme, eukalyptus, pebermynte og nellike, når man ikke kan få luft pga. en forkølelse.

Urtete med timian, eukalyptus, basilikum og mullein, når man vil dulme luftvejene, og fremme helbredelse.

Urtete med baldrian rod, passionsblomst, pebermynte, kamille, kalot, når man vil fremme en god nats søvn.

Urtete med lakridsrod, kamille, hibiscus blomst, citrongræs, når man vil berolige krop og sjæl.

Oolong te

Oolong te er en mellemting imellem sort og grøn te. Den kendetegnes ved de store blade, som ikke er særlig ensartet. Smagen er mild, og den har en flot farve. Oolong te er kendt for dens friske smag, og for dens gode egenskaber for fordøjelsen. Oolong te har en slankende effekt, fordi den sætter forbrændingen op, og den indeholder ikke ret meget koffein.

Oolong te siges at være god for fordøjelsen og dens lette og friske smag gør den anbefalelsesværdig i forbindelse med indtagelse af mad - Prøv den derfor enten under eller efter et måltid.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Sukker og kroppen
Alkohol og vægttab
Stress og helbred