FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Diabetes - Tips til fodpleje

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-21 14:52:43

Hvis du har diabetes, er det vigtigt du forstår, at god fodpleje skal være en stor del af din daglige rutine.

Det skal det fordi, at man som diabetiker har øget risiko for, at miste følelsen i fødderne og få kredsløbsproblemer.

Du kan gøre meget for at undgå problemer med fødderne. Hold dit blodsukker indenfor det anbefalede område, og følg disse tips til, hvordan man passer og beskytter sine fødder og hjælpe med at beskytte dem.

Diabetes Fodpleje
  • Tjek dine fødder hver dag. Du skal kigge efter sår, buler og røde pletter. Brug et spejl, eller få et familiemedlem til at hjælpe dig, hvis du har svært ved at se bunden af dine fødder.
  • Vask dine fødder i lunkent og ikke varmt vand hver dag. Lad ikke fødderne blive i vandet for længe. Brug mild sæbe. Tør fødderne med et blødt håndklæde, og tør grundigt imellem alle tæerne.
  • Efter vask skal fødderne smøres ind i creme, inden du tager strømper og sko på. Brug ikke creme imellem tæerne.
  • Fil dine tånegle. Efterlad ikke skarpe kanter, der kan skære i din tå.
  • Forsøg ikke at skære hård hud eller ligtorne af med et barberblad eller kniv. Hvis du har vorter eller smertefulde ligtorne samt hård hud, bør du lave en aftale hos en fodspecialist.
  • Brug tykke og bløde sokker. Brug ikke strømper med huller, eller sømme der kan gnide mod dine fødder.
  • Brug sko der passer korrekt, og hvor dine tæer har plads til at bevæge sig. Hvis du køber nye sko, skal de gåes til langsomt. Gå ikke i flip-flops sko, sko med spids snude eller plastiksko. Gå aldrig med bare tæer.
  • Tjek dine sko inden du tager dem på. Du skal sikre dig, at der ikke er skarpe kanter eller genstande i dem.
  • Brug strømper om natten, hvis du fryser dine tæer. Brug ikke varmepude eller varmeflasker på dine fødder.
  • Få din læge til at kontrollere dine fødder ved hvert lægebesøg.

Når du har plejet dine fødder, er det vigtigt at du også vælger det rigtige fodtøj. Fodtøjet må ikke lægge pres på dine tæer, og der skal være god støddæmpning i sålen på skoene. Det samme gælder for dine strømper. Du må ikke bruge strømper, hvor der er kraftige sømme over dine tæer. Skift dine strømper hver dag. Strømperne skal have en god pasform, så de sidder jævnt på din fod. Strømper af mindst 80 % bomuld eller uld er bedst til at absorbere sved, og lader samtidig huden ånde. Du må ikke bruge nylonstrømper. Diabetes er en tilstand, hvor forebyggende pleje af fødderne, er den bedste måde at undgå problemer i fremtiden!

Få hjælp af en ortopæd, hvis ikke du selv kan pleje dine fødder.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Diabetes og dit tandkød og tænder
Sund diæt for diabetikere
Tab dit mavefedt hurtigt