FitnessLiv

Danmark's Førende Hjemmeside
for et Sundt Liv


Gør de flydende kalorier dig tyk?

Af: FitnessLiv | Opdateret: 2015-11-26 11:08:39

Når du gerne vil tabe dig og føre en sundere livsstil, er det ikke kun maden du skal sætte under en lup. En vigtig ting som du bliver nødt til at kigge lidt nærmere på, er hvor mange kalorier du rent faktisk drikker. Man tænker nok ikke altid over hvor mange kalorier mælk med sukker indeholder, eller en kop varm kakao, et glas juice osv. De flydende kalorier fylder måske meget mere i regnskabet, end du er klar over, og de kan meget let være skyld i en vægtøgning.

De værste syndere er selvfølgelig sodavand, alkohol, sportsdrikke, juice, energidrikke og kaffe med mælk og sukker. Disse drikkevarer indeholder mange kalorier, og tæller med i dit daglige kalorieindtag. Da vi ikke kan leve af flydende kost, er det et oplagt valg at skære de flydende kalorier helt væk, eller reducere dem til et absolut minimum. Du springer jo ikke aftensmaden over, fordi du har drukket en halv liter sodavand vel?

Kvinde med mavefedt og for høj fedtprocent

6 tips til, hvordan du kan reducere de flydende kalorier

1 Sodavand og sportsdrikke

Udskift sodavand og sportsdrikke med vand. Vand indeholder ingen kalorier, og har mange andre betydningsfulde sundhedsfordele for din krop. Medmindre du træner rigtig hårdt, har du ikke brug for kalorierne fra sportsdrikke. Træner du mindre end 1,5 time af gangen, har du ikke brug for andet end vand. (1) Sodavand er bare en stor sukkerbombe med masser af kalorier, så helt ud til højre med det. Sodavand uden sukker, indeholder godt nok ingen kalorier, men de snyder hjernen til at tro, at du får sukker, og når du så ikke opnår dit ”Sugar Rush”, bliver trangen til sukker endnu større. Light og Zero sodavand indeholder også en masse natrium og en masse andre kemikalier og kunstige sødestoffer, som absolut ikke gør noget godt for dig.

Mange mennesker kan få hovedpine af de kunstige sødestoffer, og de kan være meget farligere for kroppen, end man går rundt og tror. (2)

2 Mælk

Hvis du drikker mælk, skal du gå over til fedtfattig mælk. 230 ml. sødmælk indeholder 145 kalorier, hvorimod 230 ml. skummetmælk kun indeholder 90 kalorier. Hvis du er vant til sødmælk, kan du gradvist trappe ned til skummetmælk, med først letmælk og derefter minimælk. Mælk er slet ikke så sundt for kroppen, som mange af os går rundt og tror, så måske du helt skulle overveje at drikke mælk, og gå over til alternativer som sojamælk, mandelmælk eller rismælk.

3 Udmål dine portionsstørrelser

Læs varedeklarationerne og udmål dine portionsstørrelser. Et almindeligt glas juice indeholder ca. 220 kalorier. Det er næsten halvdelen af et måltid. Kan du så nøjes med at spise en halv portion mad til dit næste måltid? Drik vand når du er tørstig, og gem dine kalorier til naturlige fødevarer, som holder dig mæt i stedet for.

4 Frugt

Spis frugt i stedet for at drikke juice. Ikke alene får du flere næringsstoffer, men du får også en meget bedre mæthedsfornemmelse, på grund af de mange fibre i frugt. Har du en overdreven trang til at drikke frugt, kan du lave dig en sund smoothie, som både mætter og giver dig vitaminer, mineraler og næringsstoffer.

5 Kaffe

Café au Lait, Cappuccino, Iskaffe, Café mokka osv., kan indeholde op til 500 kalorier. Det er mere end et måltid. Drik kun disse kaffetyper ved specielle lejligheder. Gå efter almindelig kaffe med fedtfattig mælk, så sparer du en masse penge, og endnu vigtigere en masse kalorier.

13 sundhedsfordele ved kaffe

6 Alkohol

Begræns dit indtag af alkohol. En stor Pina Colada indeholder over 600 kalorier. Hvis du absolut skal drikke alkohol, er det bedst hvis du kan holde dig til vin. Generelt er indtagelse af alkohol ikke godt for din fedtforbrænding. Drik derfor kun alkohol ved specielle lejligheder.

De flydende kalorier øger din vægt på nøjagtig samme måde, som kalorier fra dit madindtag. Problemet med de flydende kalorier er, at de ikke giver nogen mæthedsfornemmelse, så dit daglige kalorieindtag bliver alt for højt. Det eneste kroppen i virkeligheden har brug for er vand.

Share on Facebook Share on Twitter Share on Pinterest
 


Sukker og kroppen
Alkohol og vægttab
Stress og helbred